Softwarepatenter gavner patentadvokater

Ca. 611 ord.

Softwarepatenter gavner patenthaveren, men ikke udviklingen. Teknologirådet anbefaler, at man ikke legaliserer softwarepatentering, før det er vist, at disse gavner udviklingen. Softwarepatenter gavner dog altid patentadvokaterne.

Af: Ole Tange, softwareudvikler.

Det var spændende at læse George Brock-Nannestads (GBN) artikel om softwarepatenter d. 24/6. Artiklen er et flot eksempel på, at fokus i denne debat ofte er forkert. Istedet for at se på, hvad der gavner udviklingen, ser GBN snæversynet på ekisterende lovgivning og prøver med et skohorn at få presset softwarepatenter ind i denne. Det er pudsigt, at han ikke nævner patentlovens §1 stk. 2:

"Som opfindelser anses især ikke hvad der alene udgør [...] programmer for datamaskiner."

Måske nævner han den ikke, fordi de fleste danskere fortolker denne paragraf ganske anderledes end patentadvokater, der lægger stor vægt på ordet "alene". Vi ved endnu ikke, hvordan en dansk domstol vil fortolke den.

Istedet belærer GBN os udviklere om, at det vil være langt bedre, at vi læser juridiske tekster og nedlægger indsigelser, fremfor at vi bruger vores tid på at udvikle software. De fleste jurister, jeg kender, vil nødigt læse kildekode, og de fleste programmører, jeg kender, vil nødigt læse patenter. Hvis det ikke er til gavn for udviklingen, hvorfor skulle vi så tvinge jurister og/eller programmører til at gøre noget, de nødigt vil?

Teknologirådets nye rapport, Patentsystemets fremtid, påpeger, at der hverken er entydige indicier eller beviser for, at softwarepatenter skulle være gavnlige for udviklingen. Tværtimod anbefaler de, at man bør være tilbageholdende med at legalisere patenter på software.

Udvikling uden patenter.

Kikker man historisk på udviklingen inden for software, ser man at den er drevet frem af fri konkurrence og muligheden for frit at kunne bygge videre på ideer og samle flere af dem i eet program. Eksempelvis benytter web-redigeringssystemer (CMS) både ideer fra tekstbehandling, vinduessystemer, www og Internettet. Hvis blot een af disse ideer var patenteret og patenthaver forlangte en høj pris for brugen, så ville vi ikke have CMS-virksomheder i Danmark som Web-500, TypoConsult og Sitecore. Et patent på en funktionalitet, som bliver udbredt, kan altså koste arbejdspladser.

Den fri konkurrence uden patenter har skabt en fantastisk udvikling som ikke er set lige i nogen anden branche nogensinde. Da omkostningerne for at starte softwareudvikling er utroligt lave, så drives udvikligen frem af såvel store som små virksomheder.

Hvis der var tegn på, at udviklingen var ved at gå i stå, så kunne man overveje at give softwarepatenter. Men der er ingen tegn på, at udviklingen bliver bremset af den fri konkurrence uden patenter - tværtimod sørger den fri konkurrence for, at man ikke kan hvile på laurbærene, men er tvunget til at lave bedre programmer hele tiden.

Patenter for patenters skyld.

Der er ingen tvivl om, at det ville være til gavn for patenthaveren at kunne tage patent på software, men det vil også være til gavn for patenthaveren, hvis man kunne tage patent på f.eks. jura. Men blot fordi patenthaveren bliver rigere, er det ikke ensbetydende med, at patenter på alle områder er gavnlige for udviklingen. En argumentation, der tager udgangspunkt i patenthaveren, vil derfor ofte være misvisende. Man skal istedet fokusere på udviklingen.

Patent attorney GBN afslutter sin artikel ved at foreslå, at udviklerne ansætter GBN eller en anden patentadvokat til at gøre indsigelser mod ubrugelige patenter. Dermed understreger han, at de sikre vindere ved softwarepatenter er patentadvokaterne.

Hvis softwarepatentfortalerne skal være troværdige, må de begynde med at tage udgangpunkt i udviklingen og samfundet, og ikke fokusere på egen vinding.

Hvis du vil gøre noget mod softwarepatenter, så kik ind på: http://ole.tange.dk/swpat/politikerbrev/

Sidst ændret Mon Aug 8 12:57:26 2005