Softwarepatenter - en guldgrube!

Ca. 659 ord.

Af Ole Tange, Linux-Kurser.dk

I dag er lovgivningen i EU klar. Man kan ikke opnå patent på computerprogrammer. Men der er tegn i tiden på at softwarepatenter er på vej til EU (Ref: EPOs dom T1173/97 http://www.european-patent-office.org/epo/pubs/oj99/10_99/10_6099.pdf ). Det er derfor nu man skal se på, hvilke fordele og -ulemper, softwarepatenter kan give ens virksomhed og IT-udviklingen.

Softwarepatenter er patenter på algoritmer. Det kan være den algoritme, der får teksten i ens tekstbehandling til at blive inverteret når man markerer den. Eller algoritmen for at konvertere musik til MP3-formatet.

Når man først bliver præsenteret for idéen om softwarepatenter lyder den meget tiltalende: Opfinder man et snedigt program, kan man patentere det og kræve penge for at andre benytter det i hele 20 år. Og det lyder jo besnærende. Især hvis mange brugere er "nødt" til at anvende patentet.

Desværre fokuserer man på de positive sider af softwarepatenter og overser de negative. For når man udvikler programmer i dag, består de ofte af over 100 moduler. Eet af disse moduler patenterer man måske selv, mens 99 andre moduler kan være patenteret af andre.

Det er i dag i USA svært at finde ud af, om et givent modul er patenteret. Heldigvis kan man betale et patentbureau for at finde ud af hvilke af modulerne, der er patenterede. Hvis blot nogle få af disse andre moduler er patenterede, vil licensudgifterne overstige indtægterne fra salg af egne licenser.

Ofte kan man dog snyde: Hvis man ikke giver kildeteksten med til programmet, så er det svært at bevise, at et givent program bryder et patent. Hvis det til gengæld lykkes at bevise et patentbrud, står man med en regning så stor, at der er risiko for at blive ruineret som følge af sagsomkostninger og erstatning.

Har man opnået et patent, er man nødt til at håndhæve det over for andre, så man kan få nogle licenspenge i kassen. Hvis overtræderen er lille, kan man trække overtræderen i retten og blive tilkendt erstatning. Men hvis overtræderen er en stor virksomhed, risikerer man at blive dynget til i papir og sagen kommer til at trække i langdrag. Sagen Stacker vs. Microsoft er nok det mest kendte eksempel. Tankevækkende er det også, at der ikke findes eet eneste eksempel på, at en lille har vundet over en stor i en patentretssag. De store IT-virksomheder sagsøger ikke hinanden, men bytter blot patenter med hinanden (krydslicensiering). De betaler med andre ord ikke for licenserne.

Da en stor del af innovationen idag kommer fra Open Source-samfundet, hvor man netop får kildeteksten med, vil dette specielt ramme Open Source-programmer. Dette går dårligt i spænd med målet for patenter: At fremme udviklingen.

Skrækeksemplet er den 18-årige student, der udvikler og sælger et Open Source-program, men som uvidende bryder et patent. Hvis han bliver sagsøgt, kan det give ham så stort et slag, at han ikke tør udvikle igen. Og derved taber vi innovator.

Af alt dette kunne man tro, at alle slags patenter er af det onde. Men software er noget helt specielt. Det kan ikke sammenlignes med f.eks. medicinske patenter. Når man skal udvikle medicin, skal medicinen efter at være blevet opfundet i gennem en mængde langvarige og kostbare tests, før den kan blive markedsført.

Software derimod kan benyttes dagen efter. Her er der ikke nødvendigvis tale om store investeringer i tid og penge.

Man kunne så tro, at softwarepatenter ikke er nogen guldgrube. Men det er ganske forkert. Det er blot ikke IT-branchen og samfundsudviklingen, der tjener på det. Det er derimod IT-giganterne og følgevirksomhederne, så som patentbureauerne, patentadvokaterne og advokaterne til retssagerne. Det er derfor helt naturligt, at det netop er IT-giganterne og følgevirksomhederne, der er bannerførere i debatten for softwarepatenter i Danmark.

Sidst ændret Sun Apr 21 17:17:34 2002