Ole.Tange.dk - Skal revolutionerende softwareideer patenteres?

Skal revolutionerende softwareideer patenteres?

Ca. 743 ord.

Bragt i Børsen på side 3 8. marts 2005 under overskriften Softwarepatenter kan bremse IT-udviklingen.

Softwarepatenter har været til debat gennem de seneste år. Softwarepatenter giver ret til at forhindre andre i at bruge ideer til software. Men for almindelige IT-brugere kan konsekvenserne være svære at forstå.

Af: Ole Tange, bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening.

En advokat har fortalt mig, at hvis en ide er noget værd, så er ideen også værd at beskytte. Med et softwarepatent får man en 20-årig eneret til en softwareide og dermed ret til at forhindre, at andre benytter ideen.

Lad os antage, at hvis en ide er revolutionerende, så er ideen også noget værd, og at nogen derfor følger advokatens råd og tager patent på ideen. Om 15 år vil alt, der har været revolutionerende gennem de sidste 15 år, være patenteret.

I IT-branchen er 15 år utroligt lang tid, og derfor kan det være svært at forestille sig, hvordan verden vil se ud om 15 år. I stedet kan man prøve at forestille sig, hvordan verden ville se ud idag, hvis man gennem de sidste 15 år havde patenteret alle revolutionerende ideer.

Tidsrejse

Tænk dig 15 år tilbage. Vi skriver 1990. Amiga'en er på sit højeste. CD-ROM-drev er ikke normalt i nye PC'er. Man benytter ikke Windows, men DOS. Wordperfect 5.1 er netop udkommet. Modem har meget få, og ingen private er på Internettet. World Wide Web eksisterer ikke.

Tænk nu på alle de ideer, som du ikke kendte dengang, og som dengang ville have været revolutionerende. Det kan f.eks. være World Wide Web, websøgemaskiner, 3D-spil, webbank, webmail, videotelefoni, webforums, spamfiltrering, webcams, streaming af lyd og video eller webhoteller.

Hvordan ville verden idag se ud, hvis nogen havde haft monopol på hver af disse ideer? Da et patent varer 20 år ville man i de næste 5 år ikke kunne lave noget som helst webbaseret uden at skulle søge om tilladelse. Og hvis man fik tilladelse, så skulle man betale ved kasse 1.

Tænkte konsekvenser

Ville man lave videotelefoni via internettet, skulle man bl.a. have licens til videokompression, lydkompression, streaming af lyd og video. Hvis en patenthaver kræver betaling afhængig af antallet af minutter, så vil det være umuligt at give folk gratis telefoni-software som f.eks. Skype.

Ville man lave et mailsystem til et webforum, så skulle man have tilladelse fra og betale for: web, webmail, grafisk fjernstyring og spamfiltrering - samt måske endda webhotel. Hvis blot een af patenthaverne siger nej (eller kræver et højt beløb), så kan projektet ikke gennemføres.

Ville man lave en konkurrerende webbrowser til Microsoft Internet Explorer, skulle man bl.a. have licens til webadresser, billedkompression, elektroniske formularer og aktivt webindhold. Hvis blot en af patenthaverne blokerede, så ville ens browser blive væsentligt dårligere end konkurrentens og måske i praksis ubrugelig.

Det stiller den dominerende fabrikant i en stærk situation: Hvis blot han har eet blokerende patent, så kan konkurrenter holdes ude fra markedet. Man kan ikke tvinge ham til at sælge en tvangslicens, for det kræver, at patenthaver ikke selv bruger sit patent.

Reelle konsekvenser

I dag benytter ethvert større program - enten direkte eller indirekte - en lang stribe revolutionerende ideer, som er lanceret inden for de seneste 15 år. Dette står i skarp kontrast til f.eks. medicin, hvor hvert enkelt præparat kun benytter nogle få aktive stoffer, og hvor man til et enkelt præparat derfor kun skal have adgang til få patenter. Med softwarepatenter kan patenthaver forbyde en softwareudvikler at benytte hans ide - også selvom den er 15 år gammel.

Patentering af revolutionerende softwareideer kan derfor vise sig at blokere for meget spændende ny udvikling.

EU's softwarepatentdirektiv

EU's softwarepatentdirektiv vil ikke blot tillade dette; diretivet vil også legalisere den nuværende praksis, som muligvis er ulovlig.

Under den nuværende praksis har det europæiske patentkontor (EPO) bl.a. udstedt patenter på: faneblade (patentnummer EP689133), status bar (EP394160), e-handel med serviceydelser (EP738446), online auktioner (EP900424), indkøbskurv (EP784279), betaling med kreditkort (EP820620) og netbanking (EP504287).

Direktivet vil altså ikke blot tillade patenter på softwareideer, der er revolutionerende. Softwarepatentdirektivet vil tillade en praksis, hvor der gives patenter på ideer, som en fagmand vil finde fuldstændigt banale.

Den nuværende praksis viser, at det ikke kan lade sig gøre kun at give softwarepatenter på revolutionerende ideer. Patenter kun på revolutionerende ideer er derfor ikke en valgmulighed. Valget står mellem ingen softwarepatenter og patenter på selv banale softwareideer.

Sidst ændret Wed Apr 6 00:21:30 2005




f i r m a e t support foredrag andet p e r s o n e n cv portrætter s a g e r spamsagen linux links k o n t a k t kontakt		Skal revolutionerende softwareideer patenteres? Ca. 743 ord. Bragt i Børsen på side 3 8. marts 2005 under overskriften Softwarepatenter kan bremse IT-udviklingen. Softwarepatenter har været til debat gennem de seneste år. Softwarepatenter giver ret til at forhindre andre i at bruge ideer til software. Men for almindelige IT-brugere kan konsekvenserne være svære at forstå. Af: Ole Tange, bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening. En advokat har fortalt mig, at hvis en ide er noget værd, så er ideen også værd at beskytte. Med et softwarepatent får man en 20-årig eneret til en softwareide og dermed ret til at forhindre, at andre benytter ideen. Lad os antage, at hvis en ide er revolutionerende, så er ideen også noget værd, og at nogen derfor følger advokatens råd og tager patent på ideen. Om 15 år vil alt, der har været revolutionerende gennem de sidste 15 år, være patenteret. I IT-branchen er 15 år utroligt lang tid, og derfor kan det være svært at forestille sig, hvordan verden vil se ud om 15 år. I stedet kan man prøve at forestille sig, hvordan verden ville se ud idag, hvis man gennem de sidste 15 år havde patenteret alle revolutionerende ideer. Tidsrejse Tænk dig 15 år tilbage. Vi skriver 1990. Amiga'en er på sit højeste. CD-ROM-drev er ikke normalt i nye PC'er. Man benytter ikke Windows, men DOS. Wordperfect 5.1 er netop udkommet. Modem har meget få, og ingen private er på Internettet. World Wide Web eksisterer ikke. Tænk nu på alle de ideer, som du ikke kendte dengang, og som dengang ville have været revolutionerende. Det kan f.eks. være World Wide Web, websøgemaskiner, 3D-spil, webbank, webmail, videotelefoni, webforums, spamfiltrering, webcams, streaming af lyd og video eller webhoteller. Hvordan ville verden idag se ud, hvis nogen havde haft monopol på hver af disse ideer? Da et patent varer 20 år ville man i de næste 5 år ikke kunne lave noget som helst webbaseret uden at skulle søge om tilladelse. Og hvis man fik tilladelse, så skulle man betale ved kasse 1. Tænkte konsekvenser Ville man lave videotelefoni via internettet, skulle man bl.a. have licens til videokompression, lydkompression, streaming af lyd og video. Hvis en patenthaver kræver betaling afhængig af antallet af minutter, så vil det være umuligt at give folk gratis telefoni-software som f.eks. Skype. Ville man lave et mailsystem til et webforum, så skulle man have tilladelse fra og betale for: web, webmail, grafisk fjernstyring og spamfiltrering - samt måske endda webhotel. Hvis blot een af patenthaverne siger nej (eller kræver et højt beløb), så kan projektet ikke gennemføres. Ville man lave en konkurrerende webbrowser til Microsoft Internet Explorer, skulle man bl.a. have licens til webadresser, billedkompression, elektroniske formularer og aktivt webindhold. Hvis blot en af patenthaverne blokerede, så ville ens browser blive væsentligt dårligere end konkurrentens og måske i praksis ubrugelig. Det stiller den dominerende fabrikant i en stærk situation: Hvis blot han har eet blokerende patent, så kan konkurrenter holdes ude fra markedet. Man kan ikke tvinge ham til at sælge en tvangslicens, for det kræver, at patenthaver ikke selv bruger sit patent. Reelle konsekvenser I dag benytter ethvert større program - enten direkte eller indirekte - en lang stribe revolutionerende ideer, som er lanceret inden for de seneste 15 år. Dette står i skarp kontrast til f.eks. medicin, hvor hvert enkelt præparat kun benytter nogle få aktive stoffer, og hvor man til et enkelt præparat derfor kun skal have adgang til få patenter. Med softwarepatenter kan patenthaver forbyde en softwareudvikler at benytte hans ide - også selvom den er 15 år gammel. Patentering af revolutionerende softwareideer kan derfor vise sig at blokere for meget spændende ny udvikling. EU's softwarepatentdirektiv EU's softwarepatentdirektiv vil ikke blot tillade dette; diretivet vil også legalisere den nuværende praksis, som muligvis er ulovlig. Under den nuværende praksis har det europæiske patentkontor (EPO) bl.a. udstedt patenter på: faneblade (patentnummer EP689133), status bar (EP394160), e-handel med serviceydelser (EP738446), online auktioner (EP900424), indkøbskurv (EP784279), betaling med kreditkort (EP820620) og netbanking (EP504287). Direktivet vil altså ikke blot tillade patenter på softwareideer, der er revolutionerende. Softwarepatentdirektivet vil tillade en praksis, hvor der gives patenter på ideer, som en fagmand vil finde fuldstændigt banale. Den nuværende praksis viser, at det ikke kan lade sig gøre kun at give softwarepatenter på revolutionerende ideer. Patenter kun på revolutionerende ideer er derfor ikke en valgmulighed. Valget står mellem ingen softwarepatenter og patenter på selv banale softwareideer.
		Sidst ændret Wed Apr 6 00:21:30 2005