Ole.Tange.dk - Kære Jens. - Åbent brev til Jens Winther Moberg, Microsoft.

Kære Jens. - Åbent brev til Jens Winther Moberg, Microsoft.

Ca. 912 ord.

Af Ole Tange, Linux-Kurser.dk

Det var med både glæde og stolthed at jeg læste dit brev i Computerworld d. 3. oktober. Det er herligt at se, at du ikke står tilbage som en forknyt gammel mand, men at du følger med tiden og - lige som resten af IT-branchen - kaster dig over Open Source, for at undersøge dets muligheder.

Det er også rart at se, at du har forstået enkelte pointer ved Open Source - det kræver nemlig både tid og indsigt for at forstå Open Sources væsen. Det er derfor også forståeligt, at du ikke har forstået alle pointerne, men jeg skal prøve at gøre nogle af dem lettere at forstå her.

Frihed

Den vigtigste pointe ved Open Source er ikke prisen, men friheden. Derfor kaldes Open Source software da også for fri software.

En af frihederne er retten til at kopiere softwaren. Det er denne frihed, der gør at man kan hente fri software fra Internettet helt gratis. Og at man må installere på mere end een maskine eller forære en kopi til ens venner; stadig uden at skulle betale for det.

En anden frihed er retten til at ændre i programmet. De fleste vil ikke udnytte denne frihed, men den er vigtig, for derved åbnes mulighed for at skrædersy systemet på vilkårlige måder. Det kunne f.eks. være oversættelse af programmet til islandsk.

Pengene

Når man første gang bliver præsenteret for frihederne, tænker man uvilkårligt: "Hvor kommer pengene fra?"

Som privatperson er man jo lykkelig over, at man ikke skal til at betale samme beløb for software, som man lige har betalt for sin nye computer. Alternativet med piratkopier er jo ikke en holdbar løsning i længden.

Som virksomhed er situationen - som du så rigtigt skriver - en anden. Her er udgiften til software en mindre del af hele regnestykket. Og det er netop _her_ pengene er.

Support, kursusvirksomhed, programmering, konsulenthjælp og ASP er blot nogle få af de muligheder, der er for indtjening.

Supporten kommer til at foregå i fri konkurrence. Der er altså ingen, der har en fortrinsstilling blot fordi de har et monopol. I den konkurrence er der plads til såvel små som store. F.eks. er IBM en af de store spillere, der supporterer Linux 100%.

Programmøren kan tjene sine penge på flere måder. Hvis programmøren laver programmer til en kunde eller til internt brug (det gør langt de fleste), så er han jo i forvejen betalt. Men han kan opnå et bedre program, hvis andre får en kopi og hjælper ham med at rette fejl og udvide programmet. Det var præcis det, Linus Torvalds gjorde med Linux.

Programmeringen af StarOffice er et eksempel på et produkt, som financieres af et firma (Sun), der gerne vil sælge hardware. De gør det ikke for vore blå øjnes skyld, men fordi de forretningsmæssigt kan se, at der derved vil blive brug for mere af deres hardware.

Microsoft Internet Explorer er ikke fri software, men er dog også gratis, og til trods for det, tror jeg ikke programmørerne af MSIE går sultne i seng. Og Microsoft har sikkert en grund til at give MSIE væk, men det ved du sikkert meget mere om end jeg gør.

Application Service Providing (ASP) har potentiale for at blive et stort marked, og ASP kan ligesågodt foregå med fri software som med ufri software. Men tror du ikke den fri software bliver en smule billigere at leje?

Ansvaret

For al software gælder, at producenten i videst muligt omfang fraskriver sig al ansvar. Det gælder hvadenten man læser Microsofts eller fri softwares licensbetingelser. Man kan simpelthen ikke holde producenten ansvarlig og dermed sagsøge ham.

Men fordi man får kildeteksten til fri software, har man mulighed for selv at rette fejl - eller måske ansætte en programmør til det. Man er derfor ikke på herrens mark, hvis producenten pludselig nægter at lave opdateringer og sælge disse. Et eksempel kunne være MS-Office til Alpha-platformen, som man ikke kan købe og som der heller ikke kommer nye versioner af.

Udskiftning

Udskiftningen kan foregå langsomt på en kontrolleret måde uden stress. Man kunne starte med serverne. Som du jo selv skriver benyttes Open Source idag specielt til servere, der står gemt i et baglokale uden at de ansatte kommer i kontakt med den. Da alt kan fjernstyres og da den ikke skal rebootes en gang i ugen, så er der netop ikke behov for denne kontakt.

Kører man allerede Linux, så behøver man ikke være nervøs for, at man skal indlægge div. service-packs og hotfixes, som man ikke kan afinstallere igen. Man kan stille og roligt opgradere programmerne. Og hvis den nye version ikke virker tilfredstillende, nedgraderer man blot igen. Altså ikke noget med geninstallation af hele maskinen.

Efter fremkomsten af Mac'en er brugerinterfaces til computere kommet til at ligne hinanden mere og mere. Mange almindelige brugere vil nok end ikke bemærke om de den ene dag bruger MS-Office og den næste Star-Office.

Jeg håber du hermed er blevet lidt mere oplyst om, hvordan mekanismerne for fri software virker. Men da jeg er tekniker, kan du måske have behov for uddybende læsning [1]. Hvis der stadig er noget, du ikke forstår, så er du velkommen til at komme til et arrangement i SSLUG, hvor du gratis kan komme og få svar på dine spørgsmål.

[1] Katedralen og basaren http://www.laisen.dk/opensource/cathedral-bazaar.html

Sidst ændret Sun Apr 21 17:21:56 2002




f i r m a e t support foredrag andet p e r s o n e n cv portrætter s a g e r spamsagen linux links k o n t a k t kontakt		Kære Jens. - Åbent brev til Jens Winther Moberg, Microsoft. Ca. 912 ord. Af Ole Tange, Linux-Kurser.dk Det var med både glæde og stolthed at jeg læste dit brev i Computerworld d. 3. oktober. Det er herligt at se, at du ikke står tilbage som en forknyt gammel mand, men at du følger med tiden og - lige som resten af IT-branchen - kaster dig over Open Source, for at undersøge dets muligheder. Det er også rart at se, at du har forstået enkelte pointer ved Open Source - det kræver nemlig både tid og indsigt for at forstå Open Sources væsen. Det er derfor også forståeligt, at du ikke har forstået alle pointerne, men jeg skal prøve at gøre nogle af dem lettere at forstå her. Frihed Den vigtigste pointe ved Open Source er ikke prisen, men friheden. Derfor kaldes Open Source software da også for fri software. En af frihederne er retten til at kopiere softwaren. Det er denne frihed, der gør at man kan hente fri software fra Internettet helt gratis. Og at man må installere på mere end een maskine eller forære en kopi til ens venner; stadig uden at skulle betale for det. En anden frihed er retten til at ændre i programmet. De fleste vil ikke udnytte denne frihed, men den er vigtig, for derved åbnes mulighed for at skrædersy systemet på vilkårlige måder. Det kunne f.eks. være oversættelse af programmet til islandsk. Pengene Når man første gang bliver præsenteret for frihederne, tænker man uvilkårligt: "Hvor kommer pengene fra?" Som privatperson er man jo lykkelig over, at man ikke skal til at betale samme beløb for software, som man lige har betalt for sin nye computer. Alternativet med piratkopier er jo ikke en holdbar løsning i længden. Som virksomhed er situationen - som du så rigtigt skriver - en anden. Her er udgiften til software en mindre del af hele regnestykket. Og det er netop _her_ pengene er. Support, kursusvirksomhed, programmering, konsulenthjælp og ASP er blot nogle få af de muligheder, der er for indtjening. Supporten kommer til at foregå i fri konkurrence. Der er altså ingen, der har en fortrinsstilling blot fordi de har et monopol. I den konkurrence er der plads til såvel små som store. F.eks. er IBM en af de store spillere, der supporterer Linux 100%. Programmøren kan tjene sine penge på flere måder. Hvis programmøren laver programmer til en kunde eller til internt brug (det gør langt de fleste), så er han jo i forvejen betalt. Men han kan opnå et bedre program, hvis andre får en kopi og hjælper ham med at rette fejl og udvide programmet. Det var præcis det, Linus Torvalds gjorde med Linux. Programmeringen af StarOffice er et eksempel på et produkt, som financieres af et firma (Sun), der gerne vil sælge hardware. De gør det ikke for vore blå øjnes skyld, men fordi de forretningsmæssigt kan se, at der derved vil blive brug for mere af deres hardware. Microsoft Internet Explorer er ikke fri software, men er dog også gratis, og til trods for det, tror jeg ikke programmørerne af MSIE går sultne i seng. Og Microsoft har sikkert en grund til at give MSIE væk, men det ved du sikkert meget mere om end jeg gør. Application Service Providing (ASP) har potentiale for at blive et stort marked, og ASP kan ligesågodt foregå med fri software som med ufri software. Men tror du ikke den fri software bliver en smule billigere at leje? Ansvaret For al software gælder, at producenten i videst muligt omfang fraskriver sig al ansvar. Det gælder hvadenten man læser Microsofts eller fri softwares licensbetingelser. Man kan simpelthen ikke holde producenten ansvarlig og dermed sagsøge ham. Men fordi man får kildeteksten til fri software, har man mulighed for selv at rette fejl - eller måske ansætte en programmør til det. Man er derfor ikke på herrens mark, hvis producenten pludselig nægter at lave opdateringer og sælge disse. Et eksempel kunne være MS-Office til Alpha-platformen, som man ikke kan købe og som der heller ikke kommer nye versioner af. Udskiftning Udskiftningen kan foregå langsomt på en kontrolleret måde uden stress. Man kunne starte med serverne. Som du jo selv skriver benyttes Open Source idag specielt til servere, der står gemt i et baglokale uden at de ansatte kommer i kontakt med den. Da alt kan fjernstyres og da den ikke skal rebootes en gang i ugen, så er der netop ikke behov for denne kontakt. Kører man allerede Linux, så behøver man ikke være nervøs for, at man skal indlægge div. service-packs og hotfixes, som man ikke kan afinstallere igen. Man kan stille og roligt opgradere programmerne. Og hvis den nye version ikke virker tilfredstillende, nedgraderer man blot igen. Altså ikke noget med geninstallation af hele maskinen. Efter fremkomsten af Mac'en er brugerinterfaces til computere kommet til at ligne hinanden mere og mere. Mange almindelige brugere vil nok end ikke bemærke om de den ene dag bruger MS-Office og den næste Star-Office. Jeg håber du hermed er blevet lidt mere oplyst om, hvordan mekanismerne for fri software virker. Men da jeg er tekniker, kan du måske have behov for uddybende læsning [1]. Hvis der stadig er noget, du ikke forstår, så er du velkommen til at komme til et arrangement i SSLUG, hvor du gratis kan komme og få svar på dine spørgsmål. [1] Katedralen og basaren http://www.laisen.dk/opensource/cathedral-bazaar.html
		Sidst ændret Sun Apr 21 17:21:56 2002