Ole.Tange.dk - JPEG patenteret. Har du betalt?

JPEG patenteret. Har du betalt?

Ca. 745 ord.

På de fleste websider er der billeder. Langt hovedparten af disse billeder er gemt i et format, der hedder JPEG. Formatet blev udviklet i slutningen af 1980'erne og har været i udbredt brug siden starten af 1990'erne.

Her mere end 10 år efter udviklingen viser det sig, at Forgent Networks har et patent på dele af kompressionsalgoritmen. Det betyder at Forgent Networks kan opkræve licens af alle, der benytter JPEG-billeder i forbindelse med deres erhverv - hvadenten de blot har en simpel hjemmeside eller om de udvikler JPEG-software.

Retsgrundlaget.

I den danske patentlovs §1 står, at man kan få patenter på opfindelser, men som opfindelser anses især ikke, hvad alene udgør programmer for datamaskiner. I følge lovgivningen kan man altså ikke få patenter på software, og dermed burde danske virksomheder ikke kunne sagsøges for krænkelser af softwarepatenter.

Men Patentloven bliver i øjeblikket fortolket på en sådan måde, at man kan få patent på software, hvis blot det er kombineret med en computer. På den måde kan man både få patenter på software og på forretningsmetoder. Dette gør sig gældende i hele EU - også i Danmark.

Et ekspempel er patentet på e-handel med serviceydelser, som er gyldigt i Danmark. Dette patent krænker alle, der sælger serviceydelser via internettet. Patentet bliver ikke håndhævet i øjeblikket.

Eksempler.

Men patenter behøver ikke at være gyldigt i Danmark for at det påvirker danske virksomheder.

GIF (LZW) er patenteret i USA og en række Europæiske lande. Hvis man benytter GIF-filer på sit website i et af disse lande krænker man patentet. Af samme grund er udviklerne af software er tilbageholdende med at udvikle software, der kan læse og skrive GIF-filer, hvis softwaren eksporteres til lande, hvor patentet er gyldigt. Patentet dækker også formater som PDF, PostScript og TIFF-filer.

Teknikken for ÆØÅ i domænenavne er patenteret og det er grunden til, at det ikke er standardiseret. Derfor kan man ikke benytte ÆØÅ i sin email-adresse. Man kan dog få ÆØÅ i sin web-adresse, men da det er ikke nogen standard, kræver det at man benytter særlig software.

Andre eksempler er Cascading Style Sheets, som bruges til websider, Microsofts ASF-videoformat, Apples Quicktime-videoformat (Sorensen-codec) og MPEG4-videostandarden (AAC og MP3-codec).

At der er patenter på alle disse gør, at softwareudviklere holder sig tilbage fra at udvikle software til netop disse formater. Indholdsleverandører vil også helst benytte formater, hvor de ikke er tvunget til at betale royalties for brug af formatet.

Patenthaver er ikke tvunget til at håndhæve sit patent, og kan vente med at håndhæve det til brugen er meget udbredt.

Kendt teknik.

I Patentloven er der krav om, at opfindelsen skal være ny. Men dette bliver i praksis ikke undersøgt særligt grundigt af patentmyndighederne. Det er grunden til at majoriteten af de udstedte softwarepatenter sandsynligvis ikke ville kunne holde i en retssag.

Disse ugyldige men udstedte patenter er til stor skade for samfundet, fordi de påvirker konkurrence og tvinger uretsmæssigt konkurrenter til at betale licens. Årsagen er at det ikke kan betale sig at tage retssagen: Patentretssager i Danmark koster mellem kr. 1 og 5 mio. og tager mellem 5 og 10 år. Det vil betyde en forsinkelse af udviklingen og dermed salget af ens software. At vente 5-10 år kan virke dræbende på en mindre softwareproducent. Derfor tager man ikke retssagen og får kendt patentet ugyldigt.

JPEG-sagen.

Forgents patent er fra 27. oktober 1986. Folkene bag JPEG-standarden (JPEG.org) regner med at kunne finde kendt teknik, som kan kende patentet ugyldigt. Hvis Forgent lægger sag an om patentkrænkelser mod en bruger af JPEG, så kan den kendte teknik sandsynligvis bruges til at underkende patentet.

Hvis ingen bliver sagsøgt for patentkrænkelse, så skal man ikke forvente, at nogen gider at tage slagsmålet: Hvis der ikke er nogen økonomisk trussel, så vil der næppe være nogen, der vil bruge både tid og kræfter på at få patentet underkendt.

Softwarepatenters konsekvenser.

Softwarepatenter er et alvorligt problem for internet- og multimedia-standarder. Det er næsten umuligt at formulere en standard så den ikke rammes af patenter, men en patenteret standard betyder at firmaer kan kræve penge for licens til at bruge standarden, f.eks. skulle danske firmaer købe licens til at have ÆØÅ i domænenavne fra et amerikansk firma.

Sålænge patentloven bliver fortolket på den måde, som tilfældet er idag, så vil vi komme til at se flere patenter, som skaber flere og flere problemer for virksomheder og dermed indirekte for privatpersoner.

Mere information: www.softwarepatenter.dk

Sidst ændret Fri Sep 6 11:22:00 2002




f i r m a e t support foredrag andet p e r s o n e n cv portrætter s a g e r spamsagen linux links k o n t a k t kontakt		JPEG patenteret. Har du betalt? Ca. 745 ord. På de fleste websider er der billeder. Langt hovedparten af disse billeder er gemt i et format, der hedder JPEG. Formatet blev udviklet i slutningen af 1980'erne og har været i udbredt brug siden starten af 1990'erne. Her mere end 10 år efter udviklingen viser det sig, at Forgent Networks har et patent på dele af kompressionsalgoritmen. Det betyder at Forgent Networks kan opkræve licens af alle, der benytter JPEG-billeder i forbindelse med deres erhverv - hvadenten de blot har en simpel hjemmeside eller om de udvikler JPEG-software. Retsgrundlaget. I den danske patentlovs §1 står, at man kan få patenter på opfindelser, men som opfindelser anses især ikke, hvad alene udgør programmer for datamaskiner. I følge lovgivningen kan man altså ikke få patenter på software, og dermed burde danske virksomheder ikke kunne sagsøges for krænkelser af softwarepatenter. Men Patentloven bliver i øjeblikket fortolket på en sådan måde, at man kan få patent på software, hvis blot det er kombineret med en computer. På den måde kan man både få patenter på software og på forretningsmetoder. Dette gør sig gældende i hele EU - også i Danmark. Et ekspempel er patentet på e-handel med serviceydelser, som er gyldigt i Danmark. Dette patent krænker alle, der sælger serviceydelser via internettet. Patentet bliver ikke håndhævet i øjeblikket. Eksempler. Men patenter behøver ikke at være gyldigt i Danmark for at det påvirker danske virksomheder. GIF (LZW) er patenteret i USA og en række Europæiske lande. Hvis man benytter GIF-filer på sit website i et af disse lande krænker man patentet. Af samme grund er udviklerne af software er tilbageholdende med at udvikle software, der kan læse og skrive GIF-filer, hvis softwaren eksporteres til lande, hvor patentet er gyldigt. Patentet dækker også formater som PDF, PostScript og TIFF-filer. Teknikken for ÆØÅ i domænenavne er patenteret og det er grunden til, at det ikke er standardiseret. Derfor kan man ikke benytte ÆØÅ i sin email-adresse. Man kan dog få ÆØÅ i sin web-adresse, men da det er ikke nogen standard, kræver det at man benytter særlig software. Andre eksempler er Cascading Style Sheets, som bruges til websider, Microsofts ASF-videoformat, Apples Quicktime-videoformat (Sorensen-codec) og MPEG4-videostandarden (AAC og MP3-codec). At der er patenter på alle disse gør, at softwareudviklere holder sig tilbage fra at udvikle software til netop disse formater. Indholdsleverandører vil også helst benytte formater, hvor de ikke er tvunget til at betale royalties for brug af formatet. Patenthaver er ikke tvunget til at håndhæve sit patent, og kan vente med at håndhæve det til brugen er meget udbredt. Kendt teknik. I Patentloven er der krav om, at opfindelsen skal være ny. Men dette bliver i praksis ikke undersøgt særligt grundigt af patentmyndighederne. Det er grunden til at majoriteten af de udstedte softwarepatenter sandsynligvis ikke ville kunne holde i en retssag. Disse ugyldige men udstedte patenter er til stor skade for samfundet, fordi de påvirker konkurrence og tvinger uretsmæssigt konkurrenter til at betale licens. Årsagen er at det ikke kan betale sig at tage retssagen: Patentretssager i Danmark koster mellem kr. 1 og 5 mio. og tager mellem 5 og 10 år. Det vil betyde en forsinkelse af udviklingen og dermed salget af ens software. At vente 5-10 år kan virke dræbende på en mindre softwareproducent. Derfor tager man ikke retssagen og får kendt patentet ugyldigt. JPEG-sagen. Forgents patent er fra 27. oktober 1986. Folkene bag JPEG-standarden (JPEG.org) regner med at kunne finde kendt teknik, som kan kende patentet ugyldigt. Hvis Forgent lægger sag an om patentkrænkelser mod en bruger af JPEG, så kan den kendte teknik sandsynligvis bruges til at underkende patentet. Hvis ingen bliver sagsøgt for patentkrænkelse, så skal man ikke forvente, at nogen gider at tage slagsmålet: Hvis der ikke er nogen økonomisk trussel, så vil der næppe være nogen, der vil bruge både tid og kræfter på at få patentet underkendt. Softwarepatenters konsekvenser. Softwarepatenter er et alvorligt problem for internet- og multimedia-standarder. Det er næsten umuligt at formulere en standard så den ikke rammes af patenter, men en patenteret standard betyder at firmaer kan kræve penge for licens til at bruge standarden, f.eks. skulle danske firmaer købe licens til at have ÆØÅ i domænenavne fra et amerikansk firma. Sålænge patentloven bliver fortolket på den måde, som tilfældet er idag, så vil vi komme til at se flere patenter, som skaber flere og flere problemer for virksomheder og dermed indirekte for privatpersoner. Mere information: www.softwarepatenter.dk
		Sidst ændret Fri Sep 6 11:22:00 2002