Ole.Tange.dk - Den nye økonomi - frihedsøkonomien.

Den nye økonomi - frihedsøkonomien.

Ca. 1166 ord.

Internettet er ikke "den nye økonomi". Den virkeligt nye økonomi er frihedsøkonomien, hvor forbrugerne gives en reel frihed til at bruge de varer, som de har betalt for, uden at skulle ligge under for leverandørens bestemmelser.

Af: Ole Tange, linux-kurser.dk

I de seneste år har mange talt om "den nye økonomi" som om det revolutionerende var at flytte den kendte økonomi over på et nyt medie, Internettet. Men dette er jo netop blot den gammelkendte økonomi på et nyt medie og ikke i sig selv større omvætning af de eksisterende måder at drive forretning på.

Den store omvætning ligger et andet sted og står for en stor dels vedkommende stadig foran os. Men vi kan se de spæde tegn på økonomien hist og her. Der hvor den tydeligst træder frem er inden for software. Her er fri software blevet en spiller, som er begyndt at få væsentlig betydning. Det mest kendte eksempel inden for fri software er operativsystemet Linux.

Fri software.

Filosofien bag fri software baserer sig på tanken om, at software ikke er en produktionsindustri men en serviceindustri.

Dette er tydeligt at se, hvis man ser på, hvor pengene er i softwareindustrien. Det er forholdvis få penge, der bruges på nyudvikling og distribution, mens hovedparten af udgifterne går til opsætning og vedligeholdelse af eksisterende system, uddannelse, administration og konsulenthonorarer.

Flere virksomheder foretager også deres egen interne udvikling af software. Software, som ikke er virksomhedens marked og som sandsynligvis aldrig vil blive solgt, idet den vil koste alt for mange ressourer at markedsføre og sælge. Hvis flere virksomheder udvikler den samme software til internt brug, vil der være ressourcer at spare, hvis softwaren kun bliver udviklet een gang.

Det er denne besparelse, som fri software lever højt på. Ved at gå sammen om at lave det samme stykke software til internt brug, kan man spare ressourcer og derfor reducere sine IT-omkostninger.

For at sænke omkostingerne til administration og distribution, lader man software være fri, så enhver har lov at benytte den og forbedre den. Ved at lægge den frit tilgængelig på Internettet, så kan andre også finde den via søgemaskiner. Man kan kræve at eventuelle forbedringer også skal være frie, og er man heldig, tager andre softwaren og forbedrer den. Da de er forpligtet til at gøre ændringerne frie, så har man pludselig fået sit interne system forbedret uden omkostninger for een selv.

Det giver derfor god mening at forære softwaren væk. Og dette - altså friheden og dermed foræringen - er den virkeligt nye økonomi.

Andre markedsområder.

Som nævnt er softwaren kun starten. Og vi begynder at se den spæde start på, at filosofien bliver adopteret på andre områder: Bøger, musik, fotos og hardware.

Frie bøger.

Som eksempel på en fri bog kan nævnes SSLUGs bogserie om Linux. SSLUG er en brugergruppe og de har i samarbejde skrevet en række bøger om, hvordan man benytter operativsystemet Linux. Bidragsyderne til bogen spænder fra idealister, der gerne ser filosofien udbredt, over almindelige brugere, der synes sproget i bøgerne er for dårligt formuleret, til kursusudbydere, der har brug for et kursusmateriale til deres undervisning.

Da SSLUG ikke har en direkte økonomisk interesse i at sælge bøger, så giver det god mening at lade andre frit hente indholdet af bøgerne via Internettet. Frem af dette er opstået en følgeindustri, nemlig trykning af bøgerne. Nogle læsere vil hellere læse en trykt og indbunden bog end at læse bogen på nettet eller på nogle løse A4-ark, og de betaler derfor for en bog, til trods for at de kunne have hentet indholdet gratis på nettet.

Fri musik.

Ukendte musikere har også opdaget styrken ved at udgive fri musik. På Free-music.com har kunstnere lagt deres værker til fri afbenyttelse. Som ukendt musiker kan man ikke få sin musik ud gennem pladeselskaberne, og da man har svært ved at få spillejobs uden at være kendt, så giver det en billig reklame at forære prøver på sin kunnen væk under en licens, der tillader distribution, men kræver kreditering af kunstneren.

Frie fotos.

Inden for fotografien har princippet været kendt længere: Fotografer kan hyres til at tage billeder, hvor opgavestilleren får billederne under en licens, der frit tillader enhver brug, sålænge fotografen krediteres. Dette benytter fotografen Hans Schou sig bl.a. af.

Da han bliver aflønnet for sin forbrugte tid, så opnår han en gratis eksponering jo mere billederne bliver brugt. Reklamen giver flere opgaver, og jo flere opgaver han har desto højere pris kan han tillade sig at tage. Det giver derfor god mening at ikke at begrænse bruge af billederne.

Fri hardware.

Det europæiske rum agentur ESA har udviklet en processor til brug i rummet. De skal selv bruge processoren og har ikke nogen ambitioner om at producere den selv for at sælge den til andre. De har derfor givet tegningerne til processoren fri.

En fri processor betyder, at man vil kunne lave elektriske apparater billigere. Processoren vil f.eks. kunne benyttes i en videomaskine, en bil eller en clock-radio. Enhver kan frit forbedre processoren, så den passer bedre til et givent apparat. ESA kræver dog, at ændringerne også bliver givet fri. Hvis det sker, så kan ESA måske bruge denne forbedring og har derved sparet ressourcer til research.

Frihed på andre områder.

Der kan ikke være tvivl om, at vi kommer til at se mere til denne frihedsøkonomi. Det kommer til at være inden for områder, hvor fremstillingen af originalen måske koster ressourcer, men hvor kopieringen ikke koster noget. Ligesom det giver god mening inden for fotografien, tror jeg at frie film vil dukke op - det er allerede muligt gratis at se visse film på nettet, men jeg mangler endnu at se dem udgivet under en licens, der lovliggør kopiering og ændring.

Biotech bliver et andet område, hvor frihedsøkonomien får stor indflydelse. Det bliver hele tiden billigere og billigere at lave genmodificering. Gener kan beskrives som en række tegn, som kan sendes som en email - man kunne kalde det den digitale opskrift. Det varer ikke længe før det bliver økonomisk overkommeligt for selv mindre virksomheder at bygge et hvilket som helst gen ud fra en digital opskrift. Genet kan have nogle gode egenskaber, som man kombinerer med andre gode egenskaber - på samme måde som softwaredele kan kombineres med andre dele og give nye programmer. Hvis man kan hente dele af digitale opskrifter på nettet, så kan man kombinere dem til lige dét gen, man har brug for. Da de digitale opskrifter kan kopieres uden ressourcer, vil frihedsøkonomien med tiden også slå igennem her.

Taberne i frihedsøkonomien bliver de fordyrende mellemled og de, som konkurrerer med ufrie produkter. Hvis de skal kunne overleve i frihedsøkonomien, så bliver de nødt til at sælge forbrugerne noget, som de ikke kan få frit. Det vil blive sværere og sværere, når forbrugerne først får smag for friheden.

http://cvs.sslug.dk/linuxbog
http://www.free-music.com
http://www.fotograf.schou.dk
http://www.estec.esa.nl/wsmwww/leon
http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/resource/may01/spea.html

Sidst ændret Sun Apr 21 17:33:18 2002




f i r m a e t support foredrag andet p e r s o n e n cv portrætter s a g e r spamsagen linux links k o n t a k t kontakt		Den nye økonomi - frihedsøkonomien. Ca. 1166 ord. Internettet er ikke "den nye økonomi". Den virkeligt nye økonomi er frihedsøkonomien, hvor forbrugerne gives en reel frihed til at bruge de varer, som de har betalt for, uden at skulle ligge under for leverandørens bestemmelser. Af: Ole Tange, linux-kurser.dk I de seneste år har mange talt om "den nye økonomi" som om det revolutionerende var at flytte den kendte økonomi over på et nyt medie, Internettet. Men dette er jo netop blot den gammelkendte økonomi på et nyt medie og ikke i sig selv større omvætning af de eksisterende måder at drive forretning på. Den store omvætning ligger et andet sted og står for en stor dels vedkommende stadig foran os. Men vi kan se de spæde tegn på økonomien hist og her. Der hvor den tydeligst træder frem er inden for software. Her er fri software blevet en spiller, som er begyndt at få væsentlig betydning. Det mest kendte eksempel inden for fri software er operativsystemet Linux. Fri software. Filosofien bag fri software baserer sig på tanken om, at software ikke er en produktionsindustri men en serviceindustri. Dette er tydeligt at se, hvis man ser på, hvor pengene er i softwareindustrien. Det er forholdvis få penge, der bruges på nyudvikling og distribution, mens hovedparten af udgifterne går til opsætning og vedligeholdelse af eksisterende system, uddannelse, administration og konsulenthonorarer. Flere virksomheder foretager også deres egen interne udvikling af software. Software, som ikke er virksomhedens marked og som sandsynligvis aldrig vil blive solgt, idet den vil koste alt for mange ressourer at markedsføre og sælge. Hvis flere virksomheder udvikler den samme software til internt brug, vil der være ressourcer at spare, hvis softwaren kun bliver udviklet een gang. Det er denne besparelse, som fri software lever højt på. Ved at gå sammen om at lave det samme stykke software til internt brug, kan man spare ressourcer og derfor reducere sine IT-omkostninger. For at sænke omkostingerne til administration og distribution, lader man software være fri, så enhver har lov at benytte den og forbedre den. Ved at lægge den frit tilgængelig på Internettet, så kan andre også finde den via søgemaskiner. Man kan kræve at eventuelle forbedringer også skal være frie, og er man heldig, tager andre softwaren og forbedrer den. Da de er forpligtet til at gøre ændringerne frie, så har man pludselig fået sit interne system forbedret uden omkostninger for een selv. Det giver derfor god mening at forære softwaren væk. Og dette - altså friheden og dermed foræringen - er den virkeligt nye økonomi. Andre markedsområder. Som nævnt er softwaren kun starten. Og vi begynder at se den spæde start på, at filosofien bliver adopteret på andre områder: Bøger, musik, fotos og hardware. Frie bøger. Som eksempel på en fri bog kan nævnes SSLUGs bogserie om Linux. SSLUG er en brugergruppe og de har i samarbejde skrevet en række bøger om, hvordan man benytter operativsystemet Linux. Bidragsyderne til bogen spænder fra idealister, der gerne ser filosofien udbredt, over almindelige brugere, der synes sproget i bøgerne er for dårligt formuleret, til kursusudbydere, der har brug for et kursusmateriale til deres undervisning. Da SSLUG ikke har en direkte økonomisk interesse i at sælge bøger, så giver det god mening at lade andre frit hente indholdet af bøgerne via Internettet. Frem af dette er opstået en følgeindustri, nemlig trykning af bøgerne. Nogle læsere vil hellere læse en trykt og indbunden bog end at læse bogen på nettet eller på nogle løse A4-ark, og de betaler derfor for en bog, til trods for at de kunne have hentet indholdet gratis på nettet. Fri musik. Ukendte musikere har også opdaget styrken ved at udgive fri musik. På Free-music.com har kunstnere lagt deres værker til fri afbenyttelse. Som ukendt musiker kan man ikke få sin musik ud gennem pladeselskaberne, og da man har svært ved at få spillejobs uden at være kendt, så giver det en billig reklame at forære prøver på sin kunnen væk under en licens, der tillader distribution, men kræver kreditering af kunstneren. Frie fotos. Inden for fotografien har princippet været kendt længere: Fotografer kan hyres til at tage billeder, hvor opgavestilleren får billederne under en licens, der frit tillader enhver brug, sålænge fotografen krediteres. Dette benytter fotografen Hans Schou sig bl.a. af. Da han bliver aflønnet for sin forbrugte tid, så opnår han en gratis eksponering jo mere billederne bliver brugt. Reklamen giver flere opgaver, og jo flere opgaver han har desto højere pris kan han tillade sig at tage. Det giver derfor god mening at ikke at begrænse bruge af billederne. Fri hardware. Det europæiske rum agentur ESA har udviklet en processor til brug i rummet. De skal selv bruge processoren og har ikke nogen ambitioner om at producere den selv for at sælge den til andre. De har derfor givet tegningerne til processoren fri. En fri processor betyder, at man vil kunne lave elektriske apparater billigere. Processoren vil f.eks. kunne benyttes i en videomaskine, en bil eller en clock-radio. Enhver kan frit forbedre processoren, så den passer bedre til et givent apparat. ESA kræver dog, at ændringerne også bliver givet fri. Hvis det sker, så kan ESA måske bruge denne forbedring og har derved sparet ressourcer til research. Frihed på andre områder. Der kan ikke være tvivl om, at vi kommer til at se mere til denne frihedsøkonomi. Det kommer til at være inden for områder, hvor fremstillingen af originalen måske koster ressourcer, men hvor kopieringen ikke koster noget. Ligesom det giver god mening inden for fotografien, tror jeg at frie film vil dukke op - det er allerede muligt gratis at se visse film på nettet, men jeg mangler endnu at se dem udgivet under en licens, der lovliggør kopiering og ændring. Biotech bliver et andet område, hvor frihedsøkonomien får stor indflydelse. Det bliver hele tiden billigere og billigere at lave genmodificering. Gener kan beskrives som en række tegn, som kan sendes som en email - man kunne kalde det den digitale opskrift. Det varer ikke længe før det bliver økonomisk overkommeligt for selv mindre virksomheder at bygge et hvilket som helst gen ud fra en digital opskrift. Genet kan have nogle gode egenskaber, som man kombinerer med andre gode egenskaber - på samme måde som softwaredele kan kombineres med andre dele og give nye programmer. Hvis man kan hente dele af digitale opskrifter på nettet, så kan man kombinere dem til lige dét gen, man har brug for. Da de digitale opskrifter kan kopieres uden ressourcer, vil frihedsøkonomien med tiden også slå igennem her. Taberne i frihedsøkonomien bliver de fordyrende mellemled og de, som konkurrerer med ufrie produkter. Hvis de skal kunne overleve i frihedsøkonomien, så bliver de nødt til at sælge forbrugerne noget, som de ikke kan få frit. Det vil blive sværere og sværere, når forbrugerne først får smag for friheden. http://cvs.sslug.dk/linuxbog http://www.free-music.com http://www.fotograf.schou.dk http://www.estec.esa.nl/wsmwww/leon http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/resource/may01/spea.html
		Sidst ændret Sun Apr 21 17:33:18 2002